Stress! Er det farligt eller til at leve med?

Hvad er stress egentlig, og er det noget vi kan lære at håndtere?

Stress er farligt hører vi ofte, men forholder det sig nu også sådan?

For at kunne besvare spørgsmålet så er det vigtigt først at få defineret hvad stress egentlig er.

Psykiatrifonden definerer stress som:

”en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningen opstår når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har”.

Stress er altså ikke blot det at have travlt, men derimod ikke at kunne få ”trådene” til at nå sammen.

Stress defineres dermed mere som en tilstand og ikke en egentlig sygdom, men spørgsmålet er så om denne tilstand er usund eller måske ligefrem farlig for os.

Svaret er både ja og nej. Nej fordi stress også kan være ganske nyttig i nogle situationer. Hvis den stress vi fx udsættes for er kortvarig kan den nemlig være gavnlig for os. Kortvarig stress er bl.a. med til at gøre os i stand til at kunne handle hurtigt og eksempelvis håndtere uvante og til tider ekstreme situationer.

I disse tilfælde er stress altså ganske nyttig, og denne form for stress hører til blandt de mange overlevelsesmekanismer vi mennesker heldigvis er udstyret med. Mekanismer som har medført at vi som race har overlevet gennem årtusinder.

Under denne kortvarige form for stress sker der en lang række processer i vores krop af både mental, fysisk og biologisk/fysiologisk art. Bl.a. stiger vores blodtryk, vores spændingstilstand i musklerne øges i hele kroppen og alle vores sanser skærpes – alt sammen ting som gør at vi bliver mere fokuserede og bedre til at kunne præstere både fysisk og mentalt på en lang række områder.

Med andre ord bliver vi ”parate til at kæmpe” – både i ordets bogstavelige forstand og i forhold til fx at få løst presserende opgaver på jobbet og privat.

Den farlige stress

Som nævnt så kan stress forbedre vores præstationsevner så vi nemmere løser krævende opgaver af både fysisk og mental karakter, når blot denne stress er kortvarig. Er vi derimod over en længere periode i en situation hvor de krav vi selv eller andre stiller til os overgår de ressourcer vi har til rådighed (fx tidsmæssige, kompetencemæssige eller lignende) vendes det positive til det modsatte. Vi bliver ringere til at præstere, og under den langvarige stress stiger risikoen for at tilstanden gør os syge. I nogle tilfælde så syge at vi kan dø af det.

Din krops stresshormoner

Når vi skal præstere begynder din krop at udskille forskellige hormoner, bl.a. adrenalin, noradrenalin og kortisol. Disse hormoner som man populært kunne kalde vores forsvars- eller kamphormoner har en lang række virkninger på vores organisme. Bl.a. stimuleres centralnervesystemet så vi bliver mere årvågne, blodtrykket stiger, blodtilførslen til skeletmusklerne øges og hjertets sammentrækningsstyrke og frekvens øges hvilket igen fører til en øget minutvolumen (hjertet pumper mere blod rundt i kroppen pr. minut).  En anden virkning ved disse hormoner er at nedbrydningen af fedt og kulhydrat stiger så blodets koncentration af fedt og sukker øges. Alt sammen noget som er gavnligt for os hvis vi kortvarigt har travlt på jobbet eller i fritiden, under sport, hvis vi skal forsvare os eller flygte, eller andet hvor der kræves ekstraordinært af os.

Ved langvarig stress ændres den gavnlige virkning af noradrenalin, adrenalin og kortisol dog drastisk. Den konstant øgede koncentration af disse stresshormoner er bl.a. med til at undertrykke vores immunforsvar, og vi bliver derfor mere udsatte for alt fra almindelige forkølelser til infektionssygdomme – bl.a. mavesår til så alvorlige sygdomme som kræft. Den øgede forekomst af fedt og sukker i blodet øger desuden risikoen for diabetes, hjertekarsygdomme, åreforfedtning, blodpropper og i værste fald hjertestop.

Vores hjerne påvirkes også af langvarig stress. Bl.a. kan stress føre til depression, hukommelsessvigt og nedsat evne til indlæring.

 

Det er nemmere at forebygge stress end kurere den

Der er altså mange gode grunde til at forsøge at undgå stress. I disse bestræbelser er det eksempelvis vigtigt bl.a. at være opmærksom på egne værdier – både privat og på jobbet. Altså helt fundamentale overvejelser om ”hvad det er der for alvor, betyder noget for mig”, og dermed indrette hverdagen således at den kommer så tæt på disse værdier som overhovedet muligt.

I denne overvejelsesproces vil det også være nemmere at monitorere forskellige stressfaktorer, så det fremadrettet bliver nemmere at reducere disse eller måske helt undgå dem.

På hjemmefronten kræver det ofte en samstemning af værdier, tankesæt og handlemåder den enkelte har i forhold til sig selv, resten af familien, venner og andre nære relationer. På arbejdspladsen bør der ikke mindst forefindes en veldefineret politik med synlige retningslinjer for prioritering af arbejdsopgaver samt dialog og kommunikation i hele organisationen.

På en travl arbejdsplads vil det næppe kunne undgås helt, at stress rammer enkelte medarbejdere. Ledelsen kan dog – i samarbejde med medarbejderne og arbejdsmiljøorganisationen (AMO), gøre rigtig meget for at reducere risikoen ved at erkende og beskrive områder der potentielt udgør stressfaktorer, samt udarbejde handleplaner som gør det muligt straks at tage hånd om problemet når eventuelle symptomer viser sig i organisationen eller hos enkelte medarbejdere.

Uddan dig selv og dine kollegaer til at kunne håndtere stress

Et effektivt middel til at forebygge og håndtere stress er ved at uddanne organisationen i stresshåndtering. Dette kan gøres på flere måde, fx gennem ekstern professionel ekspertise hvor ledelse og menige medarbejdere kommer på KURSUS I STRESSHÅNDTERING.

På denne type kurser tilegner såvel ledelse som menige medarbejdere sig nogle effektive værktøjer til generelt at reducere stress i organisationen og hos den enkelte medarbejder, samt viden og indsigt der gør det muligt i tide at spotte symptomer på stress blandt kollegaer – og ikke mindst – viden om hvordan stress håndteres når de første tegn viser sig i organisationen.

Med en strategisk indsats hvor såvel ledelse og medarbejdere involveres, er det faktisk muligt at reducere eller næsten helt at undgå stress – til gavn for såvel arbejdsplads som den enkelte medarbejder.