Sundhed og trivsel

Har du gået dine 10.000 skridt i dag?

10.000 skridt om dagen – opfylder du Sundhedsstyrelsens anbefalinger?

10.000 skridt om dagen er rådet. Du kender sikkert Sundhedsstyrelsens anbefaling om du skal være aktiv mindst 30 minutter om dagen, og at børn skal op på det dobbelte.

Måske er du også stødt på begrebet “10.000 skridt om dagen”. Men hvad er egentlig forskellen på de to anbefalinger? Og hvad får du ud af at komme op af kontorstolen og fx bevæge dig mere i arbejdstiden?

10.000 skridt om dagen – en fysisk aktiv hverdag holder din krop sund

I dag er der ingen tvivl om at vi holder vores krop sund(ere) og at vi desuden kan lægge flere leveår til vores levealder, hvis vi e fysisk aktive hver dag.

Det viser utallige studier – og så vidt vides – er der endnu ingen studier der viser det modsatte.

Foruden den fysiske gevinst, er der tilmed mange studier der viser at en fysisk god form også har en indirekte virkning på de små grå celler som også bliver i bedre form. Vi bliver ganske enkelt klogere når vi er fysisk aktive i hverdagen.

Hvad så med anbefalingerne om 30 minutter om dagen vs. de 10.000 skridt? Svarer de mange skridt til 10.000 skridt om dagen til 30 minutters gang?

Svaret er nej – du kan umuligt nå at gå 10.000 skridt på 30 minutter.

De 30 minutters fysisk aktivitet er nemlig den motion du mindst skal have udover hvad du ellers bevæger dig om dagen (fx via dit job).

Med andre ord er de 30 minutter noget “ekstra” du lægger oven i den basale fysiske aktivitet du udfører hver dag.

Når vi derimod taler om de 10.000 skridt om dagen, så er det “alt iberegnet”.

Hvis du derfor ønsker at opfylde anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen om at bevæge dig nok til at opnå en sundhedsmæssig forbedring, så skal du derfor se på hvor aktiv du egentlig er i din hverdag.

Er din hverdag præget af stillesiddende arbejde foran en computer eller lignende, og fx kører i bil frem og tilbage til arbejde, bør du skele til de 10.000 skridt, og bevidst forsøge mindst at nå op på dette antal.

Det kan du fx gøre ved generelt at være mere aktiv i din hverdag, og eksempelvis få lagt egentlig motion ind i dine daglige planer. Det kunne fx være sammen med kollegaerne ved en hurtig gåtur i frokostpausen, løb efter arbejde, cykle til og fra arbejde, fitnesscenter m.v.

Er du derimod rimelig fysisk aktiv i din hverdag og hellere foretager dig noget kropsligt end at sidde stille foran computer og TV, kan du formentligt med sindsro holde dig til de 30 minutter udover hvad du ellers foretager dig i løbet af dagen.

Her kunne du fx sammen med kollegaerne få sat lidt system i motion på jobbet, hvor I sammen stopper op og lægger det stillesiddende arbejde fra jer for en stund og sammen foretager jer noget aktivt.

Hvad sker der egentligt når du motionerer?

Hvis vi prøver at tage et blik tilbage på de levevilkår vores tidligste forfædre havde da de levede for tusindvis af år siden, så står det soleklart at det bestemt ikke har været nogen dans på roser. Dagligdagen har været en konstant kamp for overlevelse med udfordringer som fx kulde, sult, tørst samt formentlig også en lang række forskellige typer af sygdomme.

Hvis vores forfædre har skullet overleve var det først og fremmest en kamp for at finde tilstrækkeligt med føde, hvilket bl.a. er sket gennem jagt.  Her har mændene og de store drenge være aktive med at opsøge og nedlægge deres bytter.

Samtidig har kvinderne og børnene været beskæftiget med at finde forskellige spiselige ting i skovbunden som fx rødder, frugter og lignende.

For at alt dette kunne lade sig gøre, var man nødsaget til hele tiden skiftevis at være i bevægelse og i hvile.

Et liv uden bevægelse ville være det samme som intet liv.

Og hvad har vores forfædre så med os at gøre så mange tusinde år senere?

Jo, det interessante er nemlig at vi har arvet deres gener, og at denne, vores genetiske arv stadig i det store og hele er intakt og kun i uvæsentlig grad har ændret sig.

Med andre ord, så bærer vi stadig rundt på gener der koder for bevægelse, mens vores moderne livsform derimod efterhånden “koder” for absolut fysisk inaktivitet.

Vi behøver med andre ord ikke bevæge os for at få noget at spise. Strengt taget behøver vi ikke engang at købe ind og tilberede maden før vi spiser den.

Vi tager bare vores Smartphones og bestiller hvad vi har lyst til at spise, hvorefter vi smider os i sofaen, og venter på at buddet leverer ved døren.

Det er jo ganske smart og belejligt.

Desværre øger det også vores risiko for at blive ramt af det man i fagsproget kalder “det metaboliske syndrom”.

Dette begreb er udtryk for en ophobning af en lang række risikofaktorer hvoraf de vigtigste er forhøjet blodtryk, insulinresistens, abdominal fedme og dyslipidæmi.

Insulinresistens er starten på en diabetes type II og dyslipidæmi er en fejlregulering af vores fedtstofskifte. Altså alle væsentlige risikofaktorer som kan føre til alvorlig kronisk sygdom og for tidlig død.

Dine gener sover

Forskere verden over har efterhånden endelig fået kortlagt vores ca. 35.000 gener, og her gjort en interessant opdagelse.

Forskningen har nemlig fundet at vigtige gener, gener som koder for “sundhed” ligger i dvale hos det moderne menneske, og at det der “vækker” dem er fysisk aktivitet.

Interessant!

For det er her anbefalingerne med de 30 minutter eller 10.000 skridt om dagen kommer ind.

Når du er fysisk med minimum “moderat” intensitet kan man ved studier registrere, at du forbedrer din såkaldte stofskiftekondition. Stofskiftekonditionen som også kaldes metabolisk fitness, har stor betydning for din sundhed helt ned på celle-niveau.

Studier har fx vist at dine musklers evne til at optage sukker (kulhydrat) – og dermed nedsætte risikoen for insulinresistens – øges væsentligt, og at indholdet af fedt i blodet samtidigt sænkes markant, når du er fysisk aktiv i hverdagen.

Altså mekanismer som bedrer dine chancer for ikke at blive syg.

Virkningen af motion holder kun kortvarigt

Desværre viste studierne også at virkningen ved fysisk aktivitet kun holder sig maksimalt 1-2 dage.

Det betyder med andre ord, at du ikke kan nøjes med at været meget fysisk en enkelt dag eller to om ugen. Du skal være fysisk aktiv hver dag for at opnå den forebyggende virkning.

Det gode er så at du ikke behøver være omklædt og få sved på panden for at få den ønskede effekt.

Det er nok at gå, cykle, gøre rent, lave havearbejde, gå på trapper og lignende. Altså aktiviteter som kan opnås med “moderat” intensitet. Dvs. intensitet hvor pulsen hæves en smule.

Men hvis du vil gøre mere for din sundhed, viser studier at jo mere intensiv du er, jo bedre effekt. Så hvis du hæver pulsen til et højere niveau, får du dermed en større sundhedsmæssig effekt.

Med andre ord – det er godt foruden de 30 minutter / eller de 10.000 skridt om dagen, at sparke pulsen op i det lyserøde felt 2-3 gange i ugen i mindst 20 minutter.

Husk så på, jo mindre fysisk aktiv du er nu, jo større er din gevinst ved blot at komme i gang.

Efterhånden som du så bliver i bedre form, kan du stille og roligt sigte mod de 10.000 skridt og højere puls. Brug eventuelt en skridttæller til at holde øje med hvor meget du får dig bevæget.

God fornøjelse med et sjovere og sundere liv.