Hjertestarter – hvor vigtig er den?
Et hjertestop kan ramme os alle – uanset alder og køn. Og i Danmark rammes hvert år eksempelvis ca. 3.500 personer af et hjertestop uden for hospital (præhospitalt hjertestop).
Chancen for at overleve et hjertestop aftager med ca. 10 % pr. minut fra hjertestoppet er indtruffet, til det første stød fra en hjertestarter er afgivet. Hvis ikke der iværksættes livreddende førstehjælp inden for meget kort tid, er chancen for overlevelse derfor væsentligt reduceret.
Anvendelse af en hjertestarter inden for de første få kritiske minutter, er derfor en meget vigtig del af et genoplivningsforsøg. Hjertestartere kan derfor med fordel indgå i førstehjælpsberedskabet på både offentlige og private arbejdspladser, indkøbscentre, grundejerforeninger, boligforeninger m.v.
Hjertestartere anvendes for sjældent i Danmark
I “gamle dage” var chancen for at overleve et hjertestop uden for hospital næsten ikke-eksisterende.
Det skyldtes mange forskellige årsager. Dels var befolkningen ganske enkelt ikke tilstrækkeligt uddannet i førstehjælp, og dels manglede der tilstrækkelig med viden om genoplivning generelt. Med andre ord, så blev man uddannet i teknikker som ikke havde den optimale virkning.
Hjertestartere var desuden ikke tilgængelige for lægfolk, og anvendelse af en hjertestarter inden ankomsten af professionelt redningsmandskab forekom derfor praktisk talt ikke.
Men også på den professionelle side med ambulanceberedskabet, var der tidligere meget tilbage at ønske. Dels var ambulanceredderne mangelfuldt uddannet, og dels var ambulancerne ringe udstyret, med mangel på det mest nødvendige genoplivningsudstyr. Bl.a. var ambulancerne tidligere ikke udstyret med hjertestartere.
Når der i denne sammenhæng tales om “gamle dage”, så drejer det sig i virkeligheden kun om ca. 15-20 år siden.
Det går heldigvis i den rigtige retning, og chancen for at overleve et præhospitalt hjertestop forbedres stille og roligt år for år.
Eksempelvis overlevede kun ca. 3,8 % af dem der ramtes af et hjertetop uden for hospital, tilbage i 2001. I 2011 var tallet godt 10, og her i 2018 på 12-13 %.
Der er dog stadig langt op til de lande vi normalt sammenligner os med. Fx overlever mere end dobbelt så mange et hjertestop i Norge og Sverige.
Hvad er så årsagen til, at der stadig er så få der overlever et hjertestop i Danmark?
På trods af et stadig stigende antal danskere der både bliver uddannet i førstehjælp og får deres førstehjælpskompetencer vedligeholdt (ca. 175.000 fra 2001-2004 til 315.000 fra 2008-2011 jf. Dansk førstehjælpsråd), så er der stadigvæk alt for få der regelmæssigt bliver uddannet i at kunne yde livreddende førstehjælp.
En anden væsentlig årsag, er at mange er usikre på om de kan gøre noget forkert hvis de skal yde førstehjælp ved et hjertestop, og derfor måske undlader at hjælpe.
Desuden anvendes hjertestartere stadig kun i ca. 2-3 % (2011), og 3,8 % i 2015 af de tilfælde, hvor et hjertestop optræder udenfor hospital. Dette til trods for et anslået salg på flere end 20.000 hjertestartere i Danmark.
En ikke uvæsentlig detalje er yderligere at ambulanceresponstiden er ca. 10-12 minutter i Danmark. Det betyder at professionelt ambulancemandskab ofte når frem efter de første kritiske 5-6 minutter.
Med andre ord betyder dette, at ambulancen oftest kommer for sent, hvis ikke der på stedet er ydet den nødvendige førstehjælp med Hjerte-Lunge-Redning (H-L-R) og brug af hjertestarter inden ankomsten.
Hvad er et hjertestop?
Et hjertestop er udtryk for en tilstand hvor hjertet er ophørt med at pumpe blodet rundt i kroppen.
Ved et hjertestop kan der optræde 4 forskellige unormale elektriske tilstande i hjertet, bl.a. 2 former som betegnes hhv. “Pulsløs Ventrikulær Tarkykardi” samt Ventrikelflimmer.
Disse tilstande kaldes også for “stødbare rytmer”, da det er ved disse unormale hjerterytmer at en hjertestarter kan anvendes (afgive stød). Med andre ord, så er disse to tilstande vitale i forhold til chancen for overlevelse.
Hjælper det at give hjertemassage?
Ved et hjertestop vil der ofte i en periode efter kollaps forekomme en af disse 2 såkaldte “stødbare” rytmer. Men efter ca. 10 minutter vil der ikke længere kunne registreres elektriske impulser i hjertet. De stødbare rytmer er ophørt.
Chancerne for overlevelse uden alvorlige mén er på dette tidspunkt absolut minimale.
Med andre ord, så reduceres chancen for overlevelse med ca. 10 % pr. minut fra hjertestop, til der afgives stød fra en hjertestarter (AED).
Hjerte-Lunge-Redning (hjertemassage og kunstigt åndedræt) er en meget vigtig del af genoplivningen, idet brystkompressionerne – foruden at opretholde en beskeden blodcirkulation – kan forlænge tilstanden med de stødbare rytmer.
Givet med høj kvalitet uden afbrydelser, kan H-L-R ændre den negative kurve fra ca. 10 % pr. minut til ca. 4-5 %.
Sagt med andre ord, så vindes der dyrebar tid med H-L-R, men hjertemassagen i sig selv kan IKKE starte et hjerte der er ophørt med at pumpe. Det kan kun en hjertestarter.
Hvad er en hjertestarter | AED?
En hjertestarter – eller den mere korrekte betegnelse “AED” (Automatisk Ekstern Defibrillator) er en avanceret medico-computer. En AED er både i stand til at analysere hjertets rytmer (foretage en EKG: ElektroKardioGram) og afgive stød (defibrillere) ved en af overnævnte 2 arytmier (stødbare rytmer).
Moderne hjertestartere lagrer desuden hjertets rytme (elektriske impulser) under hjertestoppet, hjertets reaktion på genoplivningsforsøget, antal afgivne stød m.v. Disse informationer kan derefter anvendes direkte i relation til den efterfølgende lægefaglige behandling på hospitalet.
Informationerne kan desuden indgå i den vigtige forskning i hjertesygdomme og genoplivning ved hjertestop.
Hvordan ydes den meste effektive genoplivning?
Ved et hjertestop er det vigtigt at genoplivningen påbegyndes så hurtigt som muligt, og helst inden for de første få minutter.
Så vidt det er muligt, skal der straks påbegyndes Hjerte-Lunge-redning med god kvalitet, mens andre får tilkaldt professionel hjælp på alarm 1-1-2.
Som nævnt, så kan hjertemassage kun vinde tid, hvorimod det er hjertestarteren der genstarter hjertet.
Undersøgelser har vist overlevelse på hele 77 % uden efterfølgende mén, ved afgivelse af hjertemassage og stød fra en hjertestarter inden for de første 3 minutter efter hjertestop.
Det er derfor af afgørende betydning af en hjertestarter fremskaffes og anvendes ganske kort tid efter kollaps.
H-L-R skal om muligt fortsættes uden afbrydelse mens hjertestarterens elektroder/pads monteres. Herefter skal førstehjælperne blot følge de verbale instruktioner fra hjertestarteren.
KERNEMÅL VED BRUG AF HJERTESTARTER
For at få det optimale udbytte af en hjertestarter, og derved opnå størst mulig chance for overlevelse, er der opsat 2 kernemål:
- Første stød bør være afgivet inden for de første 5 minutter efter konstateret hjertestop.
- Efter at hjertestarteren er nået frem til patienten, bør første stød være afgivet inden for de følgende 90 sekunder (1½ minut).
Investering i hjertestarter redder liv
Overlevelse med efterfølgende god livskvalitet er altså afhængig af en hurtig livreddende indsats fra andre tilstedeværende. Både med H-L-R og – i særdeleshed – anvendelse af en hjertestarter inden for kort tid.
Adgangen til en hjertestarter døgnet rundt alle 365 dage om året, vil derfor være et effektivt beredskab i bestræbelserne på at kunne yde den optimale førstehjælp ved hjertestop, inden for de første få kritiske minutter efter et hjertestop er indtruffet.
På trods af at ca. 13.000 hjertestarter i dag er registreret i det store landsdækkende hjertestarternetværk (TrygFondens hjertestarternetværk), er mange af disse ikke tilgængelige efter arbejdstids ophør. Afhentning af en hjertestarter hos nabovirksomheden eller den nærliggende idrætshal, vil derfor ofte tage længere tid end de anbefalede 3-5 minutter fra hjertestop til afgivelse af første stød.
Offentlig og private arbejdspladser, sociale boligforeninger, private (fx andelsboligforeninger, grundejerforeninger, sommerhusområder m.v.) med økonomisk råderum vil derfor med fordel kunne investere i en hjertestarter samt kursus i førstehjælp og hjertestarter, og dermed medvirke til tryghed og sikkerhed i nærmiljøet, samtidig med at chance for overlevelse ved hjertestop øges markant.
Set i lyset af, at en hjertestarter med en anslået levetid på mindst 10 år, kan erhverves for ca. 12.000-15.000 ved hhv. placering indenfor i en bygning eller udenpå, er denne investering trods alt beskeden. Specielt i betragtning af den meget store og veldokumenterede virkning en hurtig indsats med H-L-R og anvendelse af en hjertestarter har.