Hvordan slipper man af med hovedpine?
Hvordan slipper man af med hovedpine? – Gode råd til dig med hovedpine
Når man skal finde ud af hvordan man bliver hovedpinefri, er det vigtigt først at slå fast hvad hovedpine egentlig er. Hovedpine har nemlig mange forskellige årsager – nogle harmløse og andre mere alvorlige.
Når man derfor skal definere hvad hovedpine er, så er det grundlæggende meget enkelt.
Hovedpine er:
“Smerter som forekommer forskellige steder i hovedet”
Smerter generelt er kroppens signal – eller symptom – på fysiologiske ubalancer “et eller andet sted”. Dette gælder også ved smerter i hovedet (hovedpine).
Oversat til et forståeligt sprog, så er det kroppen som gør dig opmærksom på at du – måske – ikke behandler den på den mest hensigtsmæssige måde.
Men hvad så, hvordan slipper man af med sin hovedpine?
Som nævnt så har hovedpine mange forskellige årsager, og blandt hovedpiner finder man den spændingsrelaterede hovedpine – også kaldet “spændingshovedpine”, cervicogen hovedpine, klyngehovedpine, tindingearteriebetændelse og migræne.
I denne artikel vil jeg udelukkende komme omkring hovedpine relateret til unaturlig spænding i muskulaturen og bindevævet – som nævnt kaldet spændingshovedpine.
I disse tilfælde opstår hovedpinen som overførte smerter fx fra skulder-, nakke-, kranie- eller ansigtsmuskulatur til forskellige områder af hovedets overflade.
BESTIL TID BEHANDLING MOD HOVEDPINE | KONTAKT OS PÅ TELEFON 20 20 88 60 | INFO@SUNDHEDSPARTNERDK.DK
Spændingshovedpine
… symptomer og behandling
Ved spændingshovedpine er det vigtigt både at have fokus på årsager, symptomer og behandling. Hvis der fx udelukkende behandles efter symptomer, er det sjældent at behandlingen rammer årsagen – i dette tilfælde den eller de muskler og bindevæv som er den udløsende faktor. På samme måde giver det ingen mening at behandle uden at have fokus på den adfærd som kan være den dybere baggrund for udviklingen af hovedpine.
Nedenfor kan du bl.a. læse om disse forskellige dele.
Årsag til spændingshovedpine:
Fysiske:
Svagt og overbelastet muskel- og bindevæv. Asymmetrisk kropsbygning, fx Scoliose, Slidgigt, Scheuermanns sygdom og eksempelvis unormal bidfunktion.
Desuden kan manglende eller uregelmæssig søvn og hvile være udløsende faktorer.
Ergonomiske:
Monotont, ensidigt og statisk muskelarbejde. Uhensigtsmæssig indrettet arbejdsplads. Relativ svag muskulatur og mangel på regelmæssig motion.
Psykiske:
fx stress, angst og usikkkerhed
Symptomer på spændingshovedpine:
Trykkende eller pressende smerte i begge side af hovedet (bilaterale smerte), ofte siddende i tindinger og panden. Mange føler det som om der ligger et stramt bælte rundt om kraniet. Ved kronisk lidelse, opstår hos nogle patienter modløshed og manglende energi.
Behandling af spændingshovedpine:
Behandlingen er flersidet, og består både af en aktiv og en passiv del. Den passive del er den hvor patienten ikke selv foretager sig noget, men overlader det til en professionel behandler. Den anden del – den aktive – består af “egenbehandling” med øvelser, træning og “MuskelEnergiTeknikker”
For at finde den bedste løsning til behandling af spændingshovedpine, er det vigtigt med en grundig kortlægning af – og efterfølgende ændring af udløsende adfærd. Det kan fx være i forhold til indretning af arbejdsplads, generel motion m.v.
Behandling af spændingshovedpine med fysiurgisk massage
For rigtig mange der – måske dagligt – lider af spændingshovedpine er spørgsmålet helt naturligt: Hvordan slipper man af med hovedpine?
I Danmark ved man at ca. 80 % lider af hovedpine. For nogle af disse mennesker er symptomerne så alvorlige og – måske – daglige, at der reelt er tale om en invaliderende fysisk og psykisk lidelse.
Heldigvis er der håb for mange af disse patienter.
Det viser forskning udført af den danske læge, kiropraktor og lektor ved Odense Universitet, ph.d. Niels Nielsson og hans amerikanske kollega, kiropraktor ved Harvard Medical School, ph.d. Geoffrey Bove.
Deres forskning har vist at der findes 2 former for spændingshovedpine. Den ene betegnes stadig som spændingshovedpine, mens den anden kaldes for cervicogen-hovedpine.
I følge forskerne behandles den almindelige spændingshovedpine bedst – og med betydeligt positivt resultat – med den fysiurgiske massage. Derimod behandles cervicogen-hovedpinen bedst ved kiropraktisk behandling.
På vores Sundhedspartnerdk klinik for fysiurgisk massage i Aarhus, har vi gjort lignende erfaringer over de sidste 2 årtier.
Vores behandling med specifik og målrettet fysiurgisk massage mod spændingshovedpine viser at hele 8 ud af 10 bliver deres hovedpine kvit eller får den mildnet i betydelig grad, inden for blot 3-5 uger.
Behandlingen går dels ud på
- at afklare baggrunden/årsagen til hovedpinen, information og gode råd om øvelser samt evt. metoder til ændring af udløsende adfærd m.v.
- Egentlig behandling ved fysiurgisk massage, udstrækning m.v.
Behandlingen vil typisk have en varighed af 3-5 behandlinger indenfor en kortere periode (2-3 uger) kombineret med at klienten følger nogle øvelser som skal udføres dagligt.
Herefter trappes behandlingerne gradvis ned til kun at være forebyggende.
I nogle tilfælde er de 3-5 behandlinger nok til at spændingshovedpinen er væk. I andre tilfælde er regelmæssig behandling fx hver 5-6 uge anbefalet.
Det sidste skyldes dels at den udløsende adfærd ikke er ændret tilstrækkeligt, eller at andre faktorer som fx stress, spekulationer, medfødt kropsbygnings “fejl” / tillært holdning stadig er gældende.
Spændingshovedpine – Ting du selv kan gøre
- Hold dig i generel god fysisk form. Det betyder at du bør være fysisk aktiv hver dag med mindst moderat intensitet. Det kan du fx gøre ved at gå mindst 10.000 skridt eller bevæge dig mindst 30 minutter hver dag ud over hvad du ellers er aktiv – fx på jobbet.
- Hold din muskelmasse vedlige. Det betyder at du flere gange om ugen bør træne dine muskler så du bibeholder den muskelmasse du havde som ung. Er dín muskelmasse svundet ind, eller har den aldrig været særlig stærk, bør du forsøge at øge din muskelmasse.
- Tab dig – hvis du vejer lidt for meget. Husk på at det tager længere tid at tabe sig end at tage på, så hav tålmodighed.
- Bevæg dig på arbejde. Dvs. stå op, sid ned, gå i pauserne, lav lidt “pause”gymnastik, etc.
- Få ergonomisk vejledning så dit skrivebord, stol, skærm og mus er placeret/indstillet ergonomisk optimalt.
- Lav muskelpumpeøvelser hver dag.
- Sørg for at få nok søvn. Gå i seng i “ordentlig” tid så du er udhvilet når du står op.
- Spis sundt og varieret. Sørg for at få rigeligt med grøntsager og fiberrige måltider.
- Gør noget der gør dig glad og tilfreds. “Sæt fingeren i jorden” og mærk efter. Er du tilfreds med det du gør i øjeblikket. Er du ikke, så se om du ikke kan ændre på det. Det kan man næsten altid. Husk på at du selv vælger. Når du vælger noget til, så vælger du faktisk – ALTID – noget fra.
- Vær omgivet af mennesker som vil dig det godt, som støtter dig og værdsætter dig for den du er. Fravælg sure, modvillige og negative mennesker.