Hvad er en sundhedsprofil?

Medarbejder-sundhedsprofiler/sundhedstjek, hvad er det?

Hvad er en sundhedsprofil egentlig? Sundhedsprofiler på arbejdspladsen kaldte man tidligere for en risikoprofil, men i dag anvendes stort set udelukkende betegnelsen sundhedsprofil eller et sundhedstjek.

Selve sundhedsprofilen er ganske enkelt et personligt tjek af den enkelte medarbejders sundhed. Selve undersøgelsen foregår som regel ude på medarbejderens arbejdsplads.

Formålet med at udføre disse sundhedsprofiler er dels at teste den enkelte medarbejders sundhedstilstand “lige nu” samt arbejdspladsens samlede sundhed.

Målet med en sundhedsprofil er som udgangspunkt, at man fra arbejdsgivers side gerne vil sikre at arbejdspladsens medarbejdere er sunde, trives mentalt og fysisk og har et generelt godt helbred. Herigennem bl.a. at sigte mod at den enkelte har så få sygefraværsdage som muligt. Altså tiltag som ikke alene gavner arbejdsgiver/arbejdsplads, men i høj grad også de enkelte medarbejdere.

 

KONTAKT OS NU FOR TILBUD PÅ SUNDHEDSPROFILER PÅ JOBBET PÅ TELEFON 20 20 88 60 | INFO@SUNDHEDSPARTNERDK.DK

Hvad måles der på når der udføres sundhedsprofiler på arbejdspladsen?

Hvad er en sundhedsprofil? Svaret er ikke så enkelt. Sundhedsprofiler udbydes nemlig af mange forskellige virksomheder, så der kan være stor forskel på hvad den enkelte virksomhed tilbyder, samt – ikke mindst – den kvalitet som produktet/ydelsen udgør. Herunder den sundhedsfaglige baggrund de enkelte sundhedskonsulenter der udfører sundhedstjekket besidder.

Selve sundhedsprofilens indhold kan også variere en del fra den ene udbyder til den anden. Men overordnet indeholder en sundhedsprofil forskellige former for tests og målinger af en lang række såvel fysiske som biologiske/fysiologiske parametre.

Set enkeltvis, så viser hver enkelt måling og test – fx blodtrykket eller kolesteroltallet, konkret hvordan disse værdier ligger i forhold til anbefalede. Samtidig udgør den samlede vægtede vurdering af alle tests og målinger den egentlige sundhedsprofil. Dvs. den overordnede sundhedstilstand hos den testede medarbejder.

Alt afhængig af den enkelte udbyder af sundhedsprofiler, så kan disse fx indeholde måling af blodsukker, blodtryk, blodprocent – kaldes i dag hæmoglobinværdien, lungekapaciteten gennem såkaldt spirometri eller lungefunktionstest samt værdier som kropsvægt, BMI (Body-Mass-Index) fedtprocent, muskelmasse i kg, taljemål, kondi og meget mere.

Foruden ovennævnte så indgår beregning af BodyAge eller biologisk alder ofte. BodyAge holdes her op mod den kronologiske alder (i år). Er BodyAgen fx 30 og personens kronologiske alder 40, så betyder det at kropsalderen er 10 år yngre.

Personer som har en lavere BodyAge er som udgangspunkt fysisk aktive og har derved opbygget en større muskelmasse, og dermed et sundere/yngre basalstofskifte.

Med en lav BodyAge/et sundt og højt basalstofskifte reduceres risikoen for udvikling af en lang række livsstilsrelaterede sygdomme som eksempelvis diabetes 2 og hjertekarsygdomme.

Foruden ovennævnte tests og målinger, så modtager medarbejderne desuden ofte et spørgeskema – fx i elektronisk form – i god tid inden selve udførelsen af sundhedsprofilerne.

I spørgeskemaet bliver medarbejderen bedt om at besvare forskellige spørgsmål indenfor det man populært kalder KRAMS-faktorerne. KRAMS er sammensat af de forreste bogstaver i Kost-Rygning-Alkohol-Motion-Stress.

Efter at medarbejderen har gennemført samtlige tests og målinger, beregnes sundhedsprofilen. Dette sker ved en vægtning af førnævnte tests og målinger. Sammen med det besvarede spørgeskema, danner dette grundlaget for den samtale medarbejderen har efterfølgende med sundhedskonsulenten.

Afhængig af den løsning som kunden – i det her tilfælde arbejdspladsen, har valgt, kan førnævnte data danne ramme for en helt individuel handlingsplan inden for de områder som har relevans for medarbejderens sundhed fremadrettet.

Hvad får arbejdspladsen/ledelsen ud af at tilbyde medarbejder-sundhedsprofiler?

Umiddelbart er der åbenlyse fordele for arbejdspladsen ved at tilbyde deres medarbejdere et sundhedstjek regelmæssigt. Både på kort sigt, men specielt på den lange bane.

Efter at alle medarbejdere har fået udleveret deres sundhedsprofiler af sundhedskonsulenten, modtager ledelsen efterfølgende en anonym sundhedsrapport over samtlige gennemgåede sundhedstjek.

Med sundhedsrapporten i hånden får ledelsen vigtig information om den samlede sundhedstilstand på arbejdspladsen. Rapporten giver klar besked – i anonym form – om hvor stor en del af medarbejderne der fx har for højt blodtryk, ikke opfylder anbefalinger for daglig motion, er rygere etc.

Rapporten kan herefter anvendes af ledelsen som et kompas til at styre arbejdspladsen i en mere sund retning. Sundhedsrapporten giver også ledelsen den åbenlyse fordel, nemmere at kunne koncentrere sundhedsindsatsen med den investerede tid og penge på de områder hvor der opnås mest “value for money”. Altså hvor flest medarbejdere får gavn af indsatsen.

Hvem udfører sundhedsprofiler på jobbet

Spørgsmål som “hvad er en sundhedsprofil?” Og “hvem udfører sundhedsprofiler på jobbet?” kan ikke besvares kort. Der er endog meget stor forskel på sundhedsprofiler og hvilke virksomheder der udbyder sundhedstjek samt den faglige baggrund de enkelte sundhedskonsulenter besidder.

Mht. den faglige baggrund, så anvender nogle udbydere af sundhedsprofiler – måske af økonomiske årsager – studerende til at gennemføre de enkelte sundhedstjek og efterfølgende samtaler med medarbejderne. Mens andre, fx her hos Sundhedspartnerdk, hvor vi udelukkende anvender færdiguddannede konsulenter med en mellemlang eller lang videregående relevant sundhedsfaglig uddannelse.

Af faglige baggrunde anvender vi her udelukkende medarbejdere som eksempelvis er uddannet bachelor i ernæring og sundhed, fysioterapeut, sygeplejerske eller eksempelvis læge.

Fælles for alle er, at de typisk har en tværfaglig viden om sundhed, trivsel, motion og kost, og desuden har erfaring med formidling af sundhedsfaglig viden til alle grupper af medarbejdere.

Hvor ofte bør sundhedstjek udføres?

Der er god mening i at gennemføre sundhedstjek regelmæssigt, eksempelvis hvert år eller hvert andet. På den måde kan ledelsen følge med i hvordan sundhedstilstanden ændrer sig løbende i takt med de sundhedstiltag der bliver iværksat.

Mellem de enkelte sundhedstjek kan der med fordel iværksættes tiltag som fx motion på jobbet, foredrag om sundhed, kost og motion, kostvejledning, Workshops om stress og forebyggelse og meget mere.