Førstehjælp og hjertestarter

Hvordan virker en hjertestarter?

Hvordan virker en hjertestarter, hvad kan en hjertestarter?

Hvordan virker en hjertestarter egentlig? For at få en forståelse for hvordan en hjertestarter præcis kan hjælpe med at genstarte et hjerte ved hjertestop, er det en hjælp at have en grundlæggende forståelse for hvordan hjertet fungerer.

Hjertet er et af vores absolut allervigtigste organer. Uden hjertet ville blodet ikke kunne pumpes rundt i kroppen og forsyne væv og organer med den nødvendige energi og ilt, og dermed ville bl.a. vores hjerne ikke modtage disse livsvigtige stoffer.

Hjertet er desuden en vigtig del af transporten af varme, hvor blodet som transportør bortleder varme fra kroppens kerne til hudens overflade hvor den afgives til omgivelserne.

Uden denne funktion ville vores kropstemperatur derfor stige så dramatisk at vi ville afgå ved døden inden for få minutter.

Hjertet er altså altafgørende for opretholdelse af liv.

Sådan er hjerte-kredsløbet opbygget

Hjertet er en stærk hul muskel som består af en højre og en venstre halvdel. I hver halvdel er hjertet igen opdelt i et forkammer (atrium) og et hjertekammer (ventriklen).

Hjertet har altså 2 forkamre og 2 hjertekamre.

Hjertet er placeret i midten – lige under sternum (brystbenet). Fra hjertet udgår 2 kredsløb – et lille kredsløb, også kaldet lungekredsløbet, samt et stort, legemskredsløbet.

Lungekredsløbets opgave er 1: at transportere iltfattigt (CO2-holdigt) blod gennem lungerne hvor CO2 udskilles via vores udånding. 2: at optage ilt som med blodet føres tilbage til venstre forkammer og videre til hjertekammeret.

Legemskredsløbets opgave er 1: at føre blodet fra venstre hjertekammer ud gennem Aorta (hovedpulsåren) og via forgreninger frem til væv og organer. 2: at føre blodet med affaldsstoffer fra væv og organer tilbage til hjertets højre forkammer og videre til hjertekammeret. Herfra føres blodet via hjertet til lungerne og kredsløbet er sluttet.

Hjertets funktion er altså at sørge for at blodet hele tiden cirkulerer i kroppen og forsyner alle væv og organer med ilt og næring. Men lige så vigtigt, at affaldsstoffer fjernes og føres frem til de organer som nedbryder eller på anden måde fjerner disse fra vores legeme.

Hjertet begynder at slå fra fosteret kun er få uger gammelt og blot nogle få centimeter langt. Fra den dag holder hjertet aldrig nogen pause.

I alt slår hjertet omtrent 3 milliarder slag fra starten til afslutningen af livet.

Et voksent menneske indeholder i gennemsnit 5-6 liter blod. I hvile er hjertet i stand til at sende disse 5-6 liter blod rundt i kroppen én gang pr. minut. Dette kaldes hjertets minutvolumen. Ved hård fysisk aktivitet er hjertet i stand til at 5-doble minutvolumen.

Hjertet er altså en ekstrem stærk og udholdende muskel. Men, det er samtidig vigtigt at forstå at et svigt i hjertets pumpeevne kan få fatale følger.

Hjertets elektriske impulser

For at hjertet kan slå (trække sig sammen) er det afhængigt af nogle elektriske impulser (udløsning af aktionspotentialer). Men i modsætning til eksempelvis vores skeletmuskler, så er hjertet autonomt. Det betyder at hjertet ikke er afhængig af elektriske impulser udefra. Hjertet er selv i stand til at danne disse aktionspotentialer. Dette starter i sinusknuden som er placeret i øverste del af højre forkammer.

Sinusknuden er en samling specialiserede muskelceller som er i stand til egenhændigt at danne elektriske impulser. Impulserne spreder sig med stor hastighed gennem højre og venstre forkamre, hvilket får disse kamre til at trække sig sammen.

Sammentrækningerne danner et stort tryk som nu presser blodet fra forkamrene ned gennem en kanal (AV-klapperne) til hjertekamrene som fyldes med blod.

Via et elektriske forgreningssystem (AV-knuden, Det Hisske bundt og purkinjefibrene) spredes de elektriske impulser hurtigt til hele ventrikelmuskulaturen (hjertekamrenes muskulatur).

Den omfangsgribende udløsning af elektriske impulser i ventriklen får nu ventrikelmuskulaturen til at trække sig sammen. Blodet presses nu hhv. ud gennem det lille og det store kredsløb.

Når du lytter til et hjerte, så har du sikkert bemærket at der høres 2 lyde kort efter hinanden.

Den første lyd er når forkamrene trækker sig sammen, mens den anden lyd er den der opstår når hjertekamrene kort tid efter trækker sig sammen.

De elektriske impulser er altså nøje afstemt, og de sørger for at hjertet rytmisk pumper blodet rundt i kroppen.

Hvad er et hjertestop, og hvordan virker en hjertestarter?

Den normale hjerterytme som er skitseret ovenfor betegnes “sinusrytmen”. Her er blodcirkulationen helt normal.

Ved et hjertestop er blodcirkulationen i kroppen standset, da hjertets pumpefunktion er ophørt.

Under et hjertestop kan der optræde flere forskellige unormale tilstande i hjertets elektriske system. Blandt disse er PEA som står for “Pulsløs Elektrisk Aktvitet”, Asystoli, Ventrikelflimmer (VF) og pulsløs ventrikulær Takykardi (pVT).

Ved asystoli forekommer der slet ingen elektrisk aktivitet i hjertet, mens der ved PEA er normale elektriske impulser, men hvor cellerne i hjertet ikke reagerer på impulserne.

Ved VF er der total kaos i hjertemuskulaturen med et utal ukoordinerede elektriske impulser (hjertekrampe). Ved denne tilstand pumpes der intet blod rundt i kroppen overhovedet.

Under pVT trækker hjertekamrene (ventriklerne) sig sammen med så stor hastighed (typisk flere end 180 sammentrækninger/slag i minuttet) at disse ikke når at blive fyldt tilstrækkeligt med blod til at opretholde et normalt kredsløb.

Når en person rammes af et hjertestop, optræder der altså én af ovennævnte 4 unormale elektriske tilstande i hjertet.

Ved de to første tilstande “asystoli” og PEA er det ikke muligt at anvende en hjertestarter.

Imidlertid vil der ved hjertestop i mere end 70 % af alle tilfælde være enten VF eller pVT.

I disse tilfælde er det muligt at anvende hjertestarter. VF og pVT kaldes derfor også for stødbare rytmer.

Som tidligere nævnt, så er det sinusknuden som starter de elektriske impulser som spredes gennem hele hjertet, og får forkamre og hjertekamre til at trække sig sammen (pumpe blod).

Ved et hjertestop har sinusknuden ikke længere styringen over de elektriske impulser i hjertets forkamre og hjertekamre. Kollaps af hjertet (hjertestoppet) er indtruffet.

Iværksættes der ikke straks genoplivning med Hjerte-Lunge-Redning og afgivelse af stød fra en hjertestarter, vil patienten afgå ved døden inden for ganske få minutter.

Efter at hjertestoppet er indtruffet, aftager chancen for at overleve med ca. 10 % pr. minut til første stød fra en hjertestarter er afgivet.

Efter ca. 30 sekunder uden ilt til hjernen er personen dybt bevidstløs. Efter 2-3 minutter begynder hjernen at tage skade, og efter 4-6 minutter har hjernen taget skade eller patienten er afgået ved døden.

Sinusrytme

Ventrikelflimmer (VF)

Ventrikulær Tarkykardi (pVT)

Hvordan virker hjertemassage (Hjerte-Lunge-Redning)?

Ved hjertemassage sørger kompressionerne dels for at opretholde en vis form for cirkulation af blod i kroppen. Denne cirkulation er dog yderst begrænset og langt fra hvad et raskt hjerte selv kan præstere.

Hjertemassagen er altså med til at sørge for at en livsvigtige organer som fx hjernen bliver iltet så risikoen for varig skade reduceres.

Men hjertemassage drejer sig ikke kun om blodcirkulationen, massagen påvirker også de elektriske impulser i hjertet.

Ved hjertestop vil der som nævnt ovenfor i mere end 70 % af tilfældende optræde én af to stødbare rytmer (VF eller pVT). Denne elektriske impuls er afgørende for at hjertestarteren kan anvendes.

Efter ca. 10 minutter vil denne impuls imidlertid ophøre, og anvendelse af hjertestarter er ikke længere en mulighed.

Ved afgivelse af Hjerte-Lunge-Redning er det muligt at forlænge varigheden af de stødbare rytmer, så den negative kurve på de 10 % pr. minut ændres til ca. 4-5 %.

Hjertemassagen vinder altså tid.

Hvordan virker en hjertestarter i forhold til hjertemassagen. Læs mere nedenfor.

Hvordan virker en hjertestarter?

Hvordan virker en hjertestarter? Hjertestarteren er et stykke avanceret medico-udstyr som kan analysere hjertet (udlæse en EKG/ElektroKardioGram), og ved stødbar rytme (hjertestop), afgive elektrochok til hjertet.

Selve hjertestarteren er opbygget med hoveddelen som er en avanceret computer, samt 2 stk. elektroder/pads.

Elektroderne anbringes på patientens bare brystkasse i hhv. højre og venstre side.

Via elektroderne sendes informationer om hjertets tilstand, fra patienten til computeren. Informationerne analyseres herefter straks.

Optræder der stødbare rytmer, vil hjertestarteren lade op, og anmode om at der afgives stød.

Herefter trykkes på chok-knappen, og der afgives et kraftigt stød til hjertet.

Det kraftige stød (elektrochok) resætter nu al elektrisk aktivitet i hjertet. Dette kan sammenlignes med at trække stikket til en computer eller trykke på Ctr/Alt/del.

Da sinusknuden er i stand til selv at danne aktionspotentialer (udløse elektriske impulser), er håbet at det genstartede hjerte påbegynder en normal sinusrytme igen.

Dette sker i nogle tilfælde allerede efter første stød, men førstehjælperen bør være bevidst om at det syge hjerte måske skal stødes flere gange.

Efter første stød vil hjertestarteren anmode førstehjælperen om at påbegynde Hjerte-Lunge-Redning.

Efter 5 omgange med Hjerte-Lunge-Redning vil hjertestarteren på ny foretage analyse. Hvis der fortsat er stødbare rytmer (hjertestop) afgives atter stød, og genoplivningen fortsættes til professionel hjælp når frem.

AED | Hjertestarter

IPAD SP1 | Tryk her og få mere info om IPAD hjertestarter