Håndhygiejne og sundhed

Med god håndhygiejne og sundhed reduceres risikoen for spredning af virus og bakterier

Hygiejne og sundhed hører sammen. Og din hud er en vigtig del af din sundhed. Vores meget komplekse immunforsvar består af mange forskellige dele – både ydre og indre dele. Blandt de ydre dele af immunforsvaret er vores hud.

Først og fremmest er huden både stærk, tæt og vandfast. Den tillader derfor ikke fremmede organismer i form af bakterier og virus at trænge ind, med mindre huden er gennembrudt fx med sår, skrammer eller rifter.

Vores hud er desuden tæt besat af forskellige bakterier – både de gode og de ikke så gode. Men har vi en god og sund balance i kroppen – og dermed også i vores hud, så er de gode bakterier de sygdomsfremkaldende overlegne. De gode bakterier er altså med til at holde de ikke så gode bakterier i skak.

En god pleje af huden så de holdes sund og smidig, er derfor med til at sikre hudens evne som en del af immunforsvarets forreste kæde.

Håndhygiejne er et fokusområde på mange arbejdspladser

På offentlige institutioner og arbejdspladser, er der udarbejdet specifikke retningslinjer for god hygiejne generelt. Man ønsker hermed at nedbringe risikoen for at smitte overbringes fra den ene person til den anden, så infektioner og sygdomme spredes.

Alle steder hvor der opholder sig mange mennesker, er risikoen for smitte forøget. jo flere mennesker, jo tættere er vi på hinanden, og jo nemmere fører vi virus og bakterier videre til andre. Det gør sig især gældende i vinterhalvåret, hvor vi naturligt opholder os mere indendøre.

Arbejdspladser generelt – og ikke kun de offentlige som eksempelvis sygehuse, skoler og plejehjem, bør derfor have en hygiejnepolitik, hvor medarbejderne informeres om god hygiejne, regelmæssig håndvask og desinficering af underarme og hænder.

Nedenfor kan du læse 10 gode og effektive råd til bedre håndhygiejne og sundhed generelt på arbejdspladsen og hjemme.

10 gode og effektive råd til bedre håndhygiejne og sundhed

  1. Undgå at nyse eller hoste i dine hænder. Når du gør det, så øges risikoen for at du overfører eventuelle bakterier og virus til andre. Det kan fx være når du rører ved et dørhåndtag, fælles tastatur eller andre fælles overflader.
  2. Vær opmærksom på at alle offentlige transportmidler er de rene bakteriefæller. Undlad derfor at holde ved håndtag og lignende eller sørg for at anvende handsker. husk at desinficere dine hænder efter at du er steget af bussen, toget etc.
  3. Undgå så vidt muligt at stå tæt ad folk de ser syge eller uhygiejniske ud.
  4. Vask altid hænder før og efter toiletbesøg. Er det fælles toiletter, anvend også et hånddesinficeringsmiddel efter toiletbesøget.
  5. Ophæng tydelige anvisninger på toiletter og i køkkenet, om god håndhygiejne og sundhed med både tekst og billeder.
  6. Sørg for at have hånddesinficeringsmiddel liggende fx i bilen, i tasken, i kontorskuffen, på toilettet etc.
  7. Vask hænder regelmæssigt med vand og sæbe.
  8. Placer hånddesinficeringsmidler ved indgangen til køkken og kantine på arbejdspladsen. Sørg også for tydeligt at skilte med at håndsprit SKAL anvendes.
  9. Husk selv regelmæssigt at rengøre dit tastatur, mus og lignende.
  10. Sørg for en god hygiejne på arbejdspladsen, og regelmæssig grundig rengøring. Husk også håndtag, fælles PC med tastaturer, mus etc.

Sådan vasker du hænderne med vand og sæbe

  1. Start med at gøre hænder og håndled våde – anvend tempereret vand.
  2. Sørg for at sæben fordeles over alt fra håndled til fingerspidser. Husk såvel håndryg som håndflader og mellem fingrene. Vær omhyggelig og forsæt i mindst 15 sekunder.
  3. Skyl omhyggeligt med tempereret vand.
  4. Sluk vandhanen med et stykke éngangs-håndtørringspapir.
  5. Tør hænderne i et stykke éngangs-håndtørringspapir.

Sådan fjerner du bakterier og virus med hånddesinficeringsmidler

  1. Anvend kun hånddesinficeringssprit på tørre hænder. Har du lige vasket hænder, så vær omhyggelig med at tørre hænderne inden du afspritter dem.
  2. Anvend nok håndsprit til at det kan dække alle håndflader. Ca. 3-5 ml er et godt bud.
  3. Påfør hånddesinficeringsmidlet omhyggeligt på alle håndens overflader: håndryg, håndflade, fingerspidser, mellem fingrene m.v. Lad det virke vådt i fx 15-30 sekunder
  4. Gnid hænder og fingre mod hinanden til overfladerne er helt tørre.
  5. Brug kun hånddesinficerende midler som også indeholder et middel til at blødgøre hænderne.

Sådan vasker du hænderne / afspritter hænderne

Nedenfor kan du se hvordan du hhv. vasker dine hænder grundigt så snavs og skidt fjernes, og afspritter med hånddesinficeringsmiddel.

Når du anvender hånddesinficeringsmiddel skal dine hænder være helt tørre,