MUSKLERNES FUNKTION

For at forstå hvorfor muskelspændinger kan forårsage hovedpine, svimmelhed og kvalme, kan du læse med her, og få lidt indsigt i vores skeletmusklers opbygning og funktion.

Helt grundlæggende er musklernes opgave at beskytte vores led og – ikke mindst – at sørge for at vi kan bevæge vores skelet.

Dette sker ved hjælp af et avanceret ”snoretræk” som jeg kalder ”Pinocchio-princippet.

Pinocchio-princippet hentyder til at vores skelet bevæges ved hjælp af – lidt billedligt fortalt, et ”snoretræk-system”.

Dette snoretræk består af musklerne, som ved hjælp senevævet trækker i knoglerne og dermed udløser en bevægelse. Altså en ganske simpel forklaring på et i virkeligheden yderst komplekst system.

SÅDAN ER DINE MUSKLER OPBYGGET

Meget forsimplet forklaret, så er vores muskel- og senevæv én samlet enhed bestående af utallige mikroskopiske komponenter.

Musklen starter ved at dens senevæv (bindevæv) gror ud af selve knoglen. Herefter indlejrer dette væv hele muskelbugen samt de enkelte muskelfibre og igen bundter af muskelfibre.

Opbygningen kan næsten sammenlignes med en stålvires opbygning med enkelte dele som igen er ordnet i bundter af enkeltdele etc.

Senevævet fortsætter ud på den anden side af muskelbugen hvor det passerer ét eller flere led, hvorefter det igen vokser ind i en knogle.

For at musklen skal give mening, skal den naturligvis som nævnt passere et eller flere led, som den dermed har en indvirkning på.

Når du spænder i en muskel – fx armens forsidemuskel ”biceps”, forkortes denne.

Dette kan du se og føle ved at musklen fortykkes og bliver hårdere.

Under denne forkortning trækker musklen – ved hjælp af senevævet – i knoglen på den anden side af leddet. Leddet bøjes, strækkes eller drejes nu afhængig af leddets art samt musklens placering på den ene eller anden side af leddet.

Sker denne muskelsammentrækning i eksempelvis bicepsmusklen på armens forside, vil dette medføre at albueleddet bøjes og underarmen føres opad og indad mod kroppen

MUSKLERNE ER AFHÆNGIG AF ILT OG NÆRING

Men musklerne fungerer kun optimalt når de forsynes med tilstrækkeligt med ilt og næring.

Dette sker heldigvis helt automatisk ved hjælp af vores hjerte og et tæt forgrenet blodkarsystem.

Dette hjertekarsystem sørger effektivt for både tilførsel af ilt og næring til musklerne, og samtidig bortskaffelse af affaldsstoffer som fx kultveilte.

Blodtilførslen til musklen sker når hjertet pumper blodet ud gennem pulsårerne og videre til det tætforgrenede hårkarnet, kapillærerne.

Herfra kan ilt og næring vandre over i cellerne – eksempelvis muskelcellerne hvor disse stoffer indgår i forskellige forbrændingsprocesser.

Under forbrændingsprocesserne i musklerne dannes – som i enhver anden for brænding – affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer skal musklerne hele tiden skille sig af med i takt med at de dannes. Sker dette ikke, vil affaldsstoffer ophobes inde i muskelcellerne.

Returtransporten af affaldsstoffer fra forbrændingen i musklerne sker igen via kapillærerne men nu til venerne. Venerne er kroppens returårer, som sørger for at affaldsstofferne transporteres til steder i kroppen hvor de enten nedbrydes eller udskilles fra vores organisme.

Al muskelarbejde sker ved hjælp af vores nervesystem som dels består af Central Nervesystemet samt Det Perifere Nervesystem.

Det perifere nervesystem består af både sensoriske nervetråde, dvs. følenerver og motoriske, som også kaldes bevægenerver.

Når du bevæger dine ben, fx når du går en tur, sker dette enten automatisk pga. indlæring eller fordi du ønsker det og derfor sætter en bevægelse i gang. Dine skeletmuskler kaldes derfor også for ”viljestyrede”.

Den automatiske (autonome) bevægelse er akkurat lige så praktisk som den viljestyrede. Eksempelvis behøver du ikke altid at tænke over det når du udfører praktiske opgaver som fx tandbørstning, klæder dig på eller løber en tur. Det sker automatiseret.

På samme måde er den automatiske bevægelse yderst praktisk når du fx skal afværge en genstand der bliver kastet mod dig.

DINE MUSKLER KAN ARBEJDE BÅDE STATISK OG DYNAMISK

Grundlæggende kan vores muskler arbejde på 2 måder – statisk og dynamisk.

Ved det dynamiske muskelarbejde trækker musklen sig kontinuerligt sammen og slipper igen.

Dette sker fx når du går en tur og dine ben (via ovennævnte snoretræk) bevæger dig fremad. I dette tilfælde sker der en bevægelse i et eller flere led.

Ved det statiske muskelarbejde trækker musklen sig også sammen, men der sker ikke nogen bevægelse i leddet.

Statisk muskelarbejder er fx hvis du holder armen vinkelret ud til siden i en 90 graders vinkel uden at bevæge dit skulderled.

Ved det dynamiske muskelarbejde trækker musklen sig altså skiftevis sammen og slipper igen.

Under denne form for arbejde sker der en god veksling mellem ilt og næring ind i musklen og affaldsstoffer ud. Musklen har med andre ord et godt og sundt indre miljø, og er derfor i stand til at arbejde i længere tid – og ofte uden de store problemer.

Ved det statiske muskelarbejde er musklen derimod fastlåst i en stilling hvor der konstant er spænding i musklen.

 

TILFØRSEL AF ILT ER REDUCERET UNDER STATISK MUSKELARBEJDE

Under det statiske muskelarbejde medfører det konstante tryk at ilttilførslen er væsentligt reduceret og omsætningen af næringsstoffer sker derfor ved hjælp af såkaldte anaerobe processer.

Anaerob forbrænding er omsætning af energi ved sparsom brug af ilt, og dannelsen af affaldsstoffer er derfor betydelig.

Pga. det store tryk i musklen og den dermed forringede blodcirkulation, er musklen ikke i stand til at skille sig effektivt af med affaldsstofferne som derfor ophobes inde i musklen.

Ophobning af affaldsstoffer og iltmangel (iskæmi) medfører smerter i selve musklen. Smerter som via de sensoriske nerver sendes videre til Centralnervesystemet med information om at ”noget er galt”.

I dette tilfælde vil Centralnervesystemet i første omgang forsøge at kompensere ved at sende motoriske signaler (bevæge-nervesignaler) til andre dele af musklen for at disse skal aflaste det overbelastede område.

Fortsætter det statiske muskelarbejde herefter, vil andre muskler efterhånden overtage arbejdet i en eller anden grad, og problemet vil derfor sprede sig til større områder.

Statisk muskelarbejde vil altså kunne føre til muskelsmerter internt i musklen og måske med spredning til andre muskler i området.

Men ofte vil trykket fra den statisk sammentrukne muskel presse på både nerveforsyning og blodkar til andre dele af kroppen eller fx ekstremiteter som hoved, arme og ben.

Resultatet vil eksempelvis kunne være sovende arme og fingre, hovedbund etc.

I andre tilfælde vil det desuden kunne udløse henførte smerter til helt andre dele af kroppen. Smerter som måske sætter sig som hovedpine eller giver andre ubehagelige symptomer som eksempelvis svimmelhed, kvalme eller flimren for øjnene etc.

Smertemønstrene er ofte karakteristiske, og overbelastning af bestemte muskler i fx nakke og skuldre vil typisk give hovedpine i helt specifikke muskler.

SÅVEL STATISK SOM DYNAMISK MUSKELARBEJDE KAN GIVE HOVEDPINE, SVIMMELHED OG KVALME

Symptomer som hovedpine, svimmelhed og kvalme optræder ofte hos personer som har ensformigt og statisk arbejde. Dette kunne eksempelvis være administrativt arbejde med mange timers arbejde foran en computer.

Her løftes skuldrene typisk en smule samtidig med at armen holdes let ude fra kroppen og frem foran. I sådanne tilfælde arbejder mange muskler statisk og ensformigt. Bl.a. en lille skulderløftermuskel som kaldes levator scapulae. Når denne muskel overbelastes over længere tid, så vil den – foruden lokale smerter i musklen, kunne give hovedpine i tinding- og pandeområdet. Andre gange vil den også kunne medføre svimmelhed og kvalme.

Men også ved fysisk arbejde som eksempelvis på et lager, hvor der ofte plukkes varer fra hylder over skulderhøjde, vil denne muskel kunne blive overbelastet.

Ved det fysisk betonede arbejde vil der ofte være skarpe strålende smerter fra øverst på skulderbladet hvor musklen tilhæfter og opad mod musklens udspring ved de 4 øverste nakkehvirvler.

Selv i hvile vil der være smerter, men her vil der desuden ofte optræde tindinge- og pandehovedpine.

Det er ikke kun denne muskel der kan give problemer. Mange andre muskler i nakke og skuldre er også ofte årsager til hovedpine.

Men her vil smerterne typisk sætte sig andre steder. Det kan fx være ind bag ved øjet, i nakke-/kraniekant, som et stramt bånd om hovedet, direkte oven i issen etc.

 

HOVEDPINE, SVIMMELHED OG KVALME ER OFTE ADFÆRDSUDLØST

Fælles for alle disse hovedpiner samt kvalme og svimmelhed er, at de som udgangspunkt er adfærdsudløst. Dvs. årsager oftest skal findes i adfærd. Eksempelvis den måde man sidder, står og løfter på, og hvordan man i det hele taget udfører sine arbejdsopgaver og gøremål i det daglige.

Med andre ord, så vil en ændret adfærd ofte kunne reducere eller fjerne hovedpine, svimmelhed og kvalme.

Den mest effektive metode er dog at kombinere ændret adfærd med specifikke øvelser samt behandling i form fysiurgisk massage.

 

KLINIK FOR FYSIURGISK MASSAGE AARHUS | HOVEDPINEKLINIK

På vores Sundhedscenter | Klinik for fysiurgisk massage Aarhus har vi specialiseret os i behandling af spændingshovedpine, og vi har mere end 2 årtiers erfaring med behandling af hovedpine, svimmelhed og kvalme.

Vi kan med stor sandsynlighed også hjælpe dig.

 

BESTIL TID NU PÅ TELEFON 20 20 88 60 | INFO@SUNDHEDSPARTNERDK.DK