Coronavirus vs. influenzavirus

Hvordan adskiller de to former for vira sig fra hinanden?

Lige nu spreder Coronavirus sig over det meste af verden som en steppebrand, fra Kina i Øst og til os her i det nordligste af Europa.

Men hvad er Coronavirus – eller Covid-19 som er den sygdom, virussen fører med sig egentlig, hvor kommer den fra, hvad er risikoen og for hvem, hvordan undgår vi den og hvornår kan man vaccinere mod den?

Sidst men ikke mindst, er det ”bare” en influenzavirus i en lidt anden udgave eller er der forskel på de to vira?

HVORDAN ER CORONAVIRUS OPSTÅET?

I modsætning til hvad mange almindelige mennesker er vidende om, så er Coronavira faktisk ikke ukendt blandt læger og forskere indenfor immunologi. Slet ikke. Corona dækker nemlig over en bred vifte af vira i familien af Coronavira (CoV). Altså vira som naturligt forefindes i forskellige variationer cirkulerende blandt vilde dyr, men uden at gøre dem syge.

Umiddelbart er de fleste Coronavira ganske uskadelige og helt almindeligt forekommende, da de i væsentligt omfang er årsag til udløsning af almindelige efterårs- og vintersymptomer som forkølelse med løbende næser og lignende.

Inficering med Coronavirus kan altså medføre lette symptomer som vi kender fra en almindelig forkølelse med snue og hoste og måske let feber. Men Coronavirus kan også føre til mere alvorlige – og i nogle tilfælde – livstruende tilstande.

Af sidstnævnte finder vi bl.a. MERS-CoV (Middle East Respiratory Syndrome) og SARS-CoV (Severe Acute Respiratory Syndrome).

En anden form for Coronavirus er nCoV (A novel coronavirus) som indtil for kort tid siden ikke var fundet hos mennesker.

nCoV eller 2019-nCoV virus er den form for Coronavirus som lige nu hærger hele verden som en pandemi (verdensdækkende) og har forårsaget at bl.a. Danmark er ”lukket ned”.

Coronavira er det man kalder ”zoonotic”, hvilket dækker over at virus i nogle tilfælde kan smitte fra dyr til mennesker. Der findes dog utallige variationer af Coronavirus som endnu ikke er set hos mennesker.

I sjældne tilfælde kan Coronavirus altså smitte fra fugle eller pattedyr, og i disse tilfælde sker det at virus bliver farlig for mennesker. Vi har ikke noget naturligt forsvar mod dem.

Man ved i dag at SARS-CoV med stor sandsynlighed er blevet overført fra Civet-katten til mennesker, mens MERS-CoV virus stammer fra Drommedaren.

Civet-katten lever i Syd- og Sydøstasien, og har et udseende som bedst kan betegnes som en mellemting mellem en mår og en grævling.

Den nye 2019-nCoV virus – som nu kaldes SARS-CoV-2, da den er nært beslægtet med SARS-CoV, kan ved smitte udløse sygdommen Covid-19.

SARS-CoV-2 er genetisk omtrent 80 % identisk med SARS-CoV som blandt andet også er fundet hos flagermus.

SYMPTOMER PÅ CORONAINFEKTION / Covid-19

Bliver man smittet med Coronavirus og syg af følgesygdommen Covid-19 vil symptomerne kunne være:

Åndedrætsproblemer
Feber
Hoste
Åndenød og vejrtrækningsproblemer

I sjældnere tilfælde kan symptomerne være:

Lungebetændelse
Organsvigt
Akut vejrtræknings syndrom
Død

HVOR STOR ER DØDELIGHEDEN OG HVEM BLIVER HÅRDEST RAMT?

Umiddelbart tyder det på, at SARS-CoV-2 smitter x 2,5, hvilket betyder at én enkelt typisk smitter op til 2,5 andre. Ved influenza er denne rate ca. 1,1. Men disse tal som stammer fra Kina skal nok tages med nogen usikkerhed.

Selve dødeligheden varierer afhængig af hvorhen i verden man skuer. Men ifølge WHO er dødeligheden omtrent den samme som ved en influenza i den høje ende, dvs. op til 1 %.

En plausibel forklaring på at SARS-CoV-2 spreder sig så hurtigt over hele verden, som den gør, skal dels findes i globaliseringen. Denne udvikling gør, at mennesker kan rejse fra den ene del af verden til den anden på få døgn. Dermed spredes smitten over hele verden på kort tid.

En anden årsag er, at denne nye variant af Coronavirus ikke er set hos mennesker før, og vores immunforsvar har derfor ikke de værktøjer, der skal til for at bekæmpe virus på samme måde som fx den velkendte sæson-influenza, som vi her i Danmark typisk ser fra starten af december.

Når mange flere bliver ramt af virussen, vil den samme procentdel selvfølgelig medføre flere dødsfald.

Som udgangspunkt er det de unge der smitter mest. Det skyldes hovedsageligt, at de er mere mobile, og dermed automatisk kommer i kontakt med flere. Er man ung, sund og rask vil symptomerne ofte være mildere og mere kortvarige. Dette skyldes, at immunforsvaret hos unge og raske er stærkere, og man dermed hurtigere kommer sig over sygdom generelt.

Det vil derimod særligt være de ældre – specielt over 80 år, som er i risikozonen sammen med kronisk syge. Det er derfor vigtigt, at alle tager ansvaret på sig og undlader at bringe smitte videre til risikogrupper.

Årsagen til at den nye Coronavirus SARS-CoV-2 umiddelbart ser ud til at være farligere end en almindelig influenza er dels, at – som nævnt – flere bliver ramt, og at den i modsætning til de fleste andre typer Coronavirus, ikke kun angriber øvre luftveje, men bevæger sig ned i de nedre luftveje (lungerne).

HVORDAN SMITTER CORONA-VIRUS?

SARS-CoV-2 er på lige fod med influenza en såkaldt RNA-virus (RiboNuclein Accid). Det vil sige at den er opbygget med en en-strenget RNA som genom, og på samme måde som influenzavirus er i stand til at mutere. Når en virus har evnen til at mutere, vil den dermed være i stand til at tilpasse sig nye betingelser, og derfor have meget lettere ved at smitte.

Coronavirus smitter som ved andre vira ved direkte kontakt fx ved håndtryk, kys og anden nærkontakt. Desuden spredes virussen via dråbeinfektion, dvs. gennem spyt, nys og ved hoste hvorved virus bliver luftbåren.

Desuden kan vira leve i en ”vis” tid på overflader som fx håndtag, tastaturer, vandhaner m.v.

SÅDAN UNDGÅR DU AT BLIVE SMITTET MED CORONA-VIRUS OG ANDRE VIRA OG BAKTERIER

Først og fremmest er den personlige hygiejne den vigtigste. Det vil sige, at du bør sørge for, at dine hænder er rene og fri for virus og bakterier, som du kan bringe videre til andre og dig selv.

Hvis du overholder nedennævnte nemme råd, så reducerer du risikoen for smittespredning betragteligt.

Vask hænder regelmæssigt, og undgå at berøre dit ansigt. Læs mere her om håndhygiejne
Vask hænder før og efter toiletbesøg
Vask hænder før og efter madlavning
Har du ikke mulighed for at vaske hænder – fx i forbindelse med offentlig transport, så anvend en håndsprit.
Smør dine hænder ind i håndcreme jævnligt, så vira og bakterier ikke kan slippe ind i revner og sprækker i huden
Undgå offentlige transportformer, specielt i myldretiden
Undgå nærkontakt med folk der nyser og hoster og åbenlyst ikke er helt friske
Nys og host i albueleddet
Undgå at handle i myldretiden og at stå i tætte køer
Bliv hjemme hvis du har den mindste mistanke om at du kan smitte andre

KAN MAN BLIVE VACCINERERET MOD CORONA-VIRUS?
… OG HVORDAN VIRKER VACCINEN

Det korte svar er nej! I hvert fald ikke endnu. Men da forskere i hele verden i øjeblikket arbejder i døgndrift for at finde en ”modgift” mod denne virus, er der trods alt håb for, at der inden for en overskuelig tid vil være udvundet en vaccine mod SARS-CoV-2 som dermed kan beskytte os, mod at blive syge med Covid-19.

Men hvornår, er der nok ingen, der helt præcist kan forudsige. Vaccinen vil med stor sandsynlighed ikke være tilgængelig under denne første bølge af smittespredning.

ET VIRUS ER KUN ET INAKTIVT ARVEMATERIALE

Ser man på virus er denne mikroorganisme i virkeligheden ikke andet end arvemateriale omgivet af en kappe af forskellige stoffer.

Dette arvemateriale er ikke i sig selv i stand til at formere sig. Virus er derfor nødt til at trænge ind i en ”vært” – i dette tilfælde os mennesker, og her ”erobre” vores celler. Når de først er trængt ind i cellerne, overtager de cellens evne til at formere sig til egen fordel. Virus bliver altså i stand til at reproducere sig selv inde i vores kroppe.

Når vi bliver smittet med fx influenza-virus eller som i dette tilfælde SARS-CoV-2, aktiveres vores immunforsvar i forsøget på at stoppe og tilintetgøre den indkommende trussel.

Dette sker ved hjælp af et meget komplekst system med aktivering af både et såkaldt uspecifikt celleforsvar, som angriber alt ”ikke kendt” i kroppen samt af et specifikt celleforsvar som går efter helt specifikke vira og bakterier. Sidstnævnte bl.a. ved dannelse af såkaldte antistoffer.

Hvis vi betragter vores celler, så har de alle denne overflade af forskellige stoffer (kulhydrater, proteiner og glykoproteiner) som omslutter cellen i en form for kappe.

Denne kappe kaldes også for et antigen, da den kan udløse en såkaldt antigenese, som er en produktion af antistoffer i blodet (antistof genererende).

For hver enkelt celletype er denne kappe forskellig, og derfor identificerbar for vores immunforsvar.

Vores immunforsvar kan derfor i langt de fleste tilfælde præcist skelne mellem egne cellers antigener og fx indtrængende influenza- eller SARS-CoV-2 virus etc.

Når mikroorganismer som fx SARS-CoV-2 trænger ind i vores organisme, iværksættes straks en lang række af komplekse forsvarsmekanismer. Disse forsvarsmekanismer er knyttet til lymfocytterne, som er en bestemt type af de hvide blodlegemer (leucocytter).

Lymfocytterne består dels af B-lymfocytter, som danner antistoffer og B-hukommelsesceller samt T-lymfocytter som bl.a. er aktive angrebsceller. Såvel B- som T-lymfocytterne kan på hver deres måde binde og bekæmpe indtrængende mikroorganismer.

Kort fortalt er forløbet i disse specifikke immunforsvarsreaktioner følgende:

GENKENDELSE AF ANTIGEN: Når et fremmed antigen (fx SARS-CoV-2, influenzavirus etc.) trænger ind i vores organisme, vil det på ethvert sted i kroppen støde på lymfocytter med receptorer, som kan binde præcis dette antigen. Bindingen er resultatet af, at immunforsvaret har genkendt dette som fremmed. Bindingen starter en helt specifik immunforsvarsreaktion.
AKTIVERING AF LYMFOCYTTER: Efter bindingen begynder lymfocytterne straks at dele sig. Med andre ord, produceres der nu utallige lymfocytter som igen har egenskaber til at binde antigener.
ANGREB OG DESTRUKTION AF ANTIGEN: De aktiverede (nydannede) lymfocytter begynder øjeblikkeligt at angribe og tilintetgøre andre antigener, som er lig dem der startede immunprocessen.
PRODUKTION AF HUKOMMELSESCELLER: Specielle B-lymfocytter fungerer som hukommelsesceller, som efter angrebet kan ”huske” dette specielle indtrængende virus (overfladekappe). Støder disse B-hukommelsesceller på et senere tidspunkt på dette virus, kan det straks og meget virksomt iværksætte en specifik immunforsvarsreaktion, som dermed forhindrer eller hæmmer udvikling af sygdom.

Vaccine mod fx SARS-CoV-2 virus kræver derfor, at man kender sammensætning af overfladekappen, virus´ genom samt dens mutationsmønster. Kortlægningen er kompleks, og det er netop denne del som forskere over hele verden i øjeblikket arbejder på højtryk for at løse.

Når forskerne har denne kortlægning på plads, pågår der et forløb hvor vaccinen først skal testes in vitro i laboratorie, derefter på dyr og slutteligt på mennesker.

Efter vaccinen er godkendt sendes den i produktion, og kan efterfølgende indgå i et program til at undgå sygdom hos den enkelte samt til at standse en truende epidemi. Eller som i nuværende tilfælde en verdensomspændende pandemi.

VACCINATION MOD CORONAVIRUS OG INFLUENZAVIRUS

En vaccination består af antigener fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer, fra almindelige patienter som udvælges fra forskellige steder i verden. Disse vira er som nævnt inaktive, så længe de ikke har taget ophold i et levende væsen som fx et menneske.

Alene af den årsag, kan dyrkning af en vaccine kun ske hvis det gøres på et organisk materiale.

For influenzavaccines vedkommende sker dette på protein fra hønseæg.

Antigenerne er såkaldt ”renset” eller inaktiveret materiale, hvilket betyder at de kun indeholder intakte døde mikroorganismer eller dele af mikroorganismer. Den vaccinerede bliver altså ikke syg af at få indsprøjtet vaccinen med antigener.

Når vaccinen indføres i den menneskelige organisme, genkender immunforsvaret straks antigenerne som fremmede, og begynder at danne antistoffer. Under denne immunreaktion, dannes tillige B-hukommelsesceller, som er årsag til at immunforsvaret senere kan genkende antigenerne – nu i form af den levende virus som trænger ind i kroppen. Der er med andre ord sket en ” aktiv immunisering”, som fremad beskytter mod den specifikke virus, fx influenza.

CORONAVIRUS OG INFLUENZAVIRUS ER IKKE DET SAMME

Coronavirus og Influenzavirus er to forskellige typer virusfamilier selv om symptomerne langt hen ad vejen minder om hinanden..

Influenza er en infektionssygdom udløst af RNA-vira fra Orthomyxoviridae ”familien”.

Orthomyxoviridae familien består af 6 forskellige influenza-familiemedlemmer, A, B og C samt 3 andre typer. Det er de 3 første – A, B og C der udløser influenza i hvirveldyr (fugle, mennesker og andre pattedyr).

I dag findes der effektive vacciner mod influenza som i vid udstrækning kan beskytte mod denne infektionssygdom. Eksempelvis yder vaccinen beskyttelse i helt op mod 50-90 % af de gange en yngre og rask person udsættes for smitte, hvorimod denne beskyttelse kun er ca. 30-50 % for ældre over 65.

Det er dog væsentligt at bemærke, at vaccinen beskytter mod alvorlige følgesygdomme og reducerer dermed også antallet af dødsfald.

Desuden vil personer som på trods af vaccination, alligevel rammes af influenza oftest have et lettere og kortere forløb af sygdommen.

Årsagen til at vaccinen ikke virker 100 %, og at den skal fornyes hvert år er at influenzavira har en tendens til at ændre sig væsentligt (mutere).

Denne mutation sker i cellerne – fx i dyr og mennesker, men også under dyrkningen i hønseægget i laboratoriet.

Der foregår derfor en kompliceret selektering hvorunder det afgøres hvilke virus-stammer der formodes at være dem der vil være mest aktive i den kommende sæson. Ud fra denne udvælgelse bliver vaccinen produceret.

Indtil sæsonen 2018/2019 var influenzavaccinen 3-valent, hvilket betyder at den beskyttede mod 2 A- og 1 B-virusstammer.

Fra 2019/2020 blev den 3-valente vaccine erstattet af en 4-valent som nu beskyttede mod 2 A- og 2 B-virusstammer. Da der kun findes 2 forskellige B-virusstammer, yder den nye vaccine beskyttelse mod begge af disse stammer.

Den nye 4-valente influenzavaccine yder derfor en højere beskyttelse mod at blive sygdomsramt, i forhold til den tidligere 3-valente.

HVEM BØR VACCINERES MOD CORONAVIRUS OG INFLUENZAVIRUS?

Er man over 65 år, kronisk syg eller gravid over 12 uge, anbefales det at man lader sig vaccinere mod influenza.

For alle andre gælder det, at der både kan være personlige og økonomiske fordele ved at lade sig vaccinere mod influenza. Også på trods af at det at være syg af influenza for yngre og raske mennesker, ikke under normale omstændigheder medfører væsentlige sundhedsmæssige risici.

Samfundsøkonomisk er der dog store fordele ved at medarbejderne får en årlig influenzavaccination, da influenza generelt og specielt ved en influenzaepidemi kan betyde reduceret produktion og dermed økonomiske tab for den enkelte arbejdsplads.

Når først vaccinen til SARS-CoV-2 er blevet udviklet og produceret, vil der med stor sandsynlighed være store fordel for alle i at lade sig vaccinere.

Af Michael Langlo, Sundhedspartnerdk

FOREBYG INFLUENZA EFFEKTIVT, FÅ EN MEDARBEJDER INFLUENZAVACCINATION

Med en medarbejder-influenzavaccination forebygger I effektivt sygdom og fravær i vinterhalvåret.

Coronavirus versus Influenzavirus