Kursus i førstehjælp til børn og småbørn

Lær at give førstehjælp til børn og småbørn på dette kursus

Med dette kursus i førstehjælp til børn og småbørn bliver du i stand til at kunne handle rigtigt og hurtigt hvis ulykken skulle være ude!

Langt de fleste ulykker sker i hjemmet, og særligt udsat er vores børn. Dette skyldes dels deres nysgerrighed, manglende erfaring og bevidsthed om risiko og farer. Ikke mindst spiller deres ofte usikre motorik ind, når de fx falder og slår sig eller på anden måde kommer galt af sted.

Meget ofte kan vi som forældre eller bedsteforældre klare det hele med lidt omsorg og et plaster, men i nogle tilfælde rækker dette ikke. Kommer barnet for alvor galt af sted, er det vigtigt hurtigt at kunne handle på den rigtige måde, og bl.a. få alarmeret og ydet den nødvendige førstehjælp inden ambulancen når frem.

Har du ikke været på kursus endnu, så har du chancen nu. Førstehjælp skal nemlig læres i tide! Nedenfor kan du læse mere om vores lukkede kurser.

 

Lær førstehjælp nu – tilmeld dig et kursus og lær at redde liv!

Kursus i førstehjælp til Mødregrupper og lignende netværk

Dette kursus egner sig til alle som har med børn, at gøre – enten professionelt eller som forældre, bedsteforældre og lignende.

Kurset afholdes som et lukket kursus fx i jeres mødregruppe, hvor der kun deltager jer selv fra gruppen og fx partnere/fædre/bedsteforældre. Dette giver en unik mulighed for at lære hvordan I forebygger at ulykken sker og – ikke mindst – hvordan I skal reagere hvis sygdom eller ulykke alligevel opstår.

Med et lukket kursus hvor I kender hinanden, giver det jer også mulighed for efterfølgende at tale om – og genopfriske – detaljer fra kurset. Og måske endda tjekke op på jer selv og hinanden for at sikre at jeres førstehjælpskompetencer bliver vedligeholdt.

 

Kursus i Førstehjælp ved akut sygdom, ulykke og hjertestop til børn og småbørn

Formålet
Formålet med kurset er, at give deltagerne forståelse for førstehjælpens grundregler, samt viden om og redskaber til, at kunne handle hurtigt, kontrolleret og rigtigt ved akut alvorlig sygdom, ulykke og hjertestop.

Undervisningsform
I undervisningen er der lagt vægt på, at kurset skal være interessant, sjovt og lærerigt for alle. Selve kurset er en kombination af teori og praksis, men hovedvægten er lagt på den praktiske træning med forskellige øvelser og rollespil.

Kursusindhold

Efter kurset er du i stand til, at opdage og handle rigtigt ved bl.a.:

  • Fremmedlegeme i luftvejene
  • Feberkrampe og andre slags kramper
  • Blødninger (mindre og større blødninger)
  • Fremmedlegeme i næse og ører
  • Slag mod kraniet (buler og mere alvorlige)

Desuden er du i stand til, at undersøge for bevidsthed, lægge i aflåst sideleje, alarmere på 1-1-2 og give de rigtige informationer til alarmcentralen, samt ved hjertestop, give Hjerte-Lunge-Redning (hjertemassage og kunstigt åndedræt til børn og småbørn).

Vi gennemgår desuden en lang række vigtige forholdsregler, tips og gode råd til forebyggelse af ulykker med de små.

Underviser
Jeres førstehjælpsinstruktør på dette kursus i førstehjælp til børn og småbørn har mange års erfaring som underviser i førstehjælp, og har desuden en baggrund fra akut-tjenesten som enten ambulanceredder, traumesygeplejerske eller læge.

Antal deltagere
Der kan deltage op til 16 personer pr. kursus

Hvor afholdes kurset
Kurset afholdes hos jer med mindre andet er aftalt. Kurset kan dog også afholdes på vores adresse i Aarhus.

Kursuspris mødregrupper og andre private netværk

Op til 6 deltagere: kr. 3.600,00 (mindste pris)

7-12 deltagere: kr. 4.200,00

13-16 deltagere: kr. 4.800,00

Prisen er inklusive moms

Kursuspris professionelle (dagplejere, børnehaver/vuggestuer m.v.)

Kr. 5.400,00

Prisen er eksklusive moms

 

Bestilling af kursus
Kontakt os på telefon 20 20 88 60 eller mail info@sundhedspartnerdk.dk