Har du forhøjet blodtryk?
Hvornår har du sidst fået tjekket dit blodtryk
Har du forhøjet blodtryk, så er du ikke alene. Hele 20 % af den danske befolkning skønnes nemlig at være i samme båd. Hen ved 260.000 er ikke klar over at deres blodtryk er forhøjet.
Forhøjet blodtryk er ikke en sygdom!
Et for højt blodtryk er ikke en sygdom i sig selv. Det er derimod en tilstand som kan bidrage til at udvikle alvorlige helbredsmæssige problemer som fx hjertesvigt, blodprop i hjertet og slagtilfælde. Et slagtilfælde betegnes også apopleksi, som er en fællesbetegnelse for blodprop i hjernen eller hjerneblødning.
Du er (måske) selv skyld i dit høje blodtryk
Den egentlige årsag til forhøjet blodtryk kendes ikke. Til gengæld ved man at man er mere disponeret hvis fx:
- Man har nyresygdom eller diabetes (sukkersyge)
- Den ene eller begge forældre har forhøjet blodtryk
- Man er overvægtig
- Man har et stort indtag af alkohol
Opfylder du en eller flere af ovennævnte kriterier, og samtidig lever et liv med mangel på motion, for fed mad og eksempelvis stress, så øger du risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk.
Det gode er at du jo så også selv kan gøre en hel del for at undgå forhøjet blodtryk.
Du kan bl.a.:
- Sørge for at dyrke regelmæssig motion.
- Spise sundt og varieret med masser af grøntsager og frugt, fiberrigt og fedtfattigt (fx fjerkræ, fisk og magre mejeriprodukter).
- Spare på tilsat salt i maden.
- Være mådeholden med indtag af alkohol.
- Holde dig slank, ved enten at bibeholde en sund vægt eller tabe dig.
- Undgå en generel stresset tilværelse.
Du kan ikke mærke at dit blodtryk er for højt!
Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg), og skrives fx 120/80 som udtales 120 over 80. De 120 mmHg er den modstand, som blodet møder ude i arterierne når det under sammentrækning af hjertet presses ud i blodkarrene.
Under dette pres udvider arterierne sig, og det lave tryk (her 80 mmHg) måles under sammentrækning af arterierne hvor hjertet er afslappet.
Man har bestemt at de øvre normale værdier er 140/90 (140 over 90), og hvis blodtrykket ligger under disse værdier, så har vi et blodtryk som ikke er forhøjet. Et normalt blodtryk er defineret som et tryk med værdier på 120/80 mmHg.
Er værdierne højere, bør vi tilstræbe at få nedbragt blodtrykket gennem sunde livsstilsændringer – og/eller medicinsk behandling.
Paradokset er at vi ikke kan mærke om vi har for højt blodtryk, og eventuelle symptomer er snarere et udslag af de sygdomme som vi kan risikere at blive ramt af pga. det høje blodtryk.
Få målt dit blodtryk regelmæssigt – specielt hvis du er 40+
Da et højt blodtryk ikke kan mærkes er det en rigtig god idé regelmæssigt at få dit blodtryk tjekket. Specielt hvis kalenderen fortæller at du har passeret de 40, da forekomsten af forhøjet blodtryk er stigende med alderen.
Dit blodtryk kan du nemt måle derhjemme. Alt du behøver er en blodtryksmåler som er klinisk valideret.
Sammen med dit blodtryk er det også en god idé at få tjekket dit kolesteroltal og andre værdier som fx blodsukker, taljemål og fedtprocent.
Samlet kan disse tal, i kombination med dine motions- og rygevaner fortælle dig om din aktuelle sundhedstilstand, og derved give dig mulighed for evt. at ændre kurs hvis det er påkrævet.
Vi går for lidt til læge – måske…
Her i Danmark har vi ikke tradition for at gå forebyggende til lægen. Hele vores sundhedssystem er bygget om at kurere – når vi først er blevet syge.
Det betyder at det ofte er vanskeligt at fange fx et forhøjet blodtryk inden det viser sig gennem symptomer på andre sygdomme.
En anden vigtig detalje er, at mænd sjældnere går til læge end kvinder. Resultatet er at sygdom ofte er meget længere i sin udvikling, med sværere komplikationer og et længere sygdomsforløb til følge, inden lægen konsulteres.
Der er mange gisninger om årsagen til den lavere besøgsfrekvens hos lægen blandt mænd vs. kvinder. Men man ved bl.a. at mænd føler det besværligt at skulle bestille tid hos lægen, og har desuden ikke lyst til at vise svaghed og at blive betragtet som syg.
Forhøjet blodtryk og relateret sygdom er dyrt for det danske samfund. både i form af indlæggelser, lægebesøg og behandling, men også i forhold til sygefravær og førtidspension m.v.
Men også for den enkelte arbejdsplads er det at have syge medarbejdere en stor omkostning bl.a. i forbindelse med sygefravær, rekruttering og oplæring af nye medarbejdere, nedsat produktivitet, og – ikke mindst – tab af knowhow når en medarbejder forlader arbejdspladsen.
Blandt andet derfor vælger mange – både offentlige og private arbejdspladser at tilbyde deres medarbejdere en regelmæssig helbredsundersøgelse. Disse såkaldte sundhedsprofiler foretages på arbejdspladsen i arbejdstiden. Dette giver mulighed for at få rigtig mange medarbejdere igennem på meget kort tid.
Fordelene er bl.a. at arbejdspladsen på baggrund af den afsluttende samlede anonyme sundhedsrapport kan indsætte med de rigtige sundhedstiltag i tide.
På den måde styrkes både den enkelte medarbejders sundhed og arbejdspladsens generelle sundhedstilstand på samme tid, samtidig med at den relativt beskedne investering på sigt medvirker til at reducere omkostninger til syge og ikke-produktive medarbejdere pga. sygefravær m.v.