Tips og gode rådArbejdsmiljø og sikkerhedSundhed og trivsel

Tips mod influenza og forkølelse

Hvad er gode tips mod influenza og forkølelse?

For at give dig nogle gode tips mod influenza og forkølelse er det vigtigt at forstå, at forkølelse og vintersnue er et lod de fleste af os trækker i ny og næ. Og det er selvfølgelig klart, at uanset hvad vi nu engang gør, så slipper vi nok ikke alle for at blive ramt af snue og lidt ondt i halsen ind i mellem i vinterhalvåret.

Men omvendt, så er der faktisk endog rigtig meget du kan gøre for, dels ikke selv at blive smittet, og dels for at undgå at du smitter andre – fx dine kollegaer på jobbet, eller familie og venner.

Nogle af de råd du kan læse om her, virker på den korte bane. Dvs, at du ved at følge dem “lige nu og her” reducerer din risiko for at blive smittet af virus og bakterier. Virus og bakterier dine omgivelser ellers er så venlige at ville dele med dig.

Andre tips mod influenza og forkølelse er mere på den lange bane, da disse råd vil kunne medvirke til at dit immunforsvar bliver stærkere.

For bliver dit immunforsvar fodret med det rigtige og stimuleret på den rigtige måde, ja så er dine forskellige “kamptropper” i din krop bedre rustet til at kunne tage kampen op mod indtrængende vira og bakterier.

Samlet betyder det, at du har betydelig større chance for at holde dig fri fra sengen, lommetørklæderne og den smertestillende medicin.

10 tips mod influenza og forkølelse

Tips og gode råd til at undgå efterårs- og vintersnue, forkølelse og influenza

Her får du 10 tips mod influenza og forkølelse som garanteret virker. Det eneste du skal gøre er at følge dem.

Rigtig god kamp mod vinterens influenza, forkølelse og snue.

  1. VASK DINE HÆNDER!: Dine hænder kan være en bakteriebombe. De bakterier du slæber rundt med, sidder i meget høj grad på dine hænder. Når du er omhyggelig med din håndhygiejne, så gør du brug af det bedste middel du har til at undgå at blive smittet. Og til at smitte andre! Håndvask betyder flittig brug af sæbe og tempereret vand, og vask af hele hånd, håndled og fingre. Brug et stykke serviet til at lukke vandhanen, så du ikke smitter dig selv igen på vandhanen. Når du har været ude af huset – fx på kundebesøg, ude at handle, i fitnesscentret (det er nok en af de største bakterie- og virabomber du kan komme ud for) eller har holdt ved trappegelænderet, er det vigtigt at du straks vasker dine hænder. Grundig håndvask før og efter toiletbesøg er en sag helt for sig selv!
  2. ANVEND DESINFICERENDE GEL!: Hvis du vil undgå at blive smittet i vinterhalvåret, så er en hånddesinficerende gel omtrent uundværlig. Det gælder specielt når du ikke har en håndvask inden for rækkevidde. Men hånddesinficerende midler er generelt mere skånsom over for huden end vask med vand og sæbe. Det er dog vigtigt, at du ikke anvender gelen i stedet for at vaske hænder.
    Husk også at have en desinficerende gel stående på dit skrivebord på kontoret, liggende i tasken og fx i din bils handskerum. På arbejdspladsen bør der ALTID være hånddesinficerende midler til rådighed for køkkenpersonalet, men der bør også være ophængt en dispenser lige ved indgangen til kantinen – og skriftligt krav om at den SKAL benyttes af alle.
  3. UNDGÅ BERØRING AF DIT ANSIGT! Som nævnt, så kan dine hænder være fyldte med bakterier m.v. og dermed et transportbånd for både diverse vita og bakterier. Hvis du har en tendens til at berøre dit ansigt hele tiden, så risikerer du at overføre ting og sager til slimhinder i øjne, næse og mund. Når først bakterier og vira kommer i kontakt med slimhinderne, så er du ret sikker på at blive
    smittet.
  4. PAS PÅ NÅR DU ANVENDER OFFENTLIGE TRANSPORTMIDLER!: I offentlige transportmidler møder du alle slags mennesker. Både de pæne og velsoignere, og der der halter gevaldigt bagud med personlig hygiejne. Men ikke alene det. I efterårs- og vinterhalvåret står og sidder du også tæt op ad alle dem der bærer rundt på diverse vira – også influenzavirus. Undgå derfor at stille dig op ad, eller sidde ved siden af personer som synligt ser ud til at være syge. Dvs. folk der hyppigt hoster, nyser og har røde næser som skal tørres igen og igen. Undgå også med dine bare hænder at holde ved stropper, håndtag m.v. Brug evt. handsker eller undgå at røre ved disse bakteriebomber.
  5. HOLD VEJRET ELLER PUST UD!: Det lyder lidt paranoid, men er et yderst effektivt middel til at undgå at blive smittet. Du holder ganske enkelt vejret – eller endnu mere effektivt, puster ud, når du passerer en person som tydeligvis er forkølet og hoster og “sprutter”. På denne måde så minimerer du effektivt risikoen for lige at blive dråbeinficeret på et splitsekund mens du passerer forbi.
  6. VÆR FYSISK AKTIV – HVER DAG!: Dit immunforsvar elsker dig hvis du motionerer med mindst moderat intensitet hver dag. Forsøg at få dine 30 minutter hver dag (udover hvad du normalt bevæger dig, hvis du i forvejen har en aktiv hverdag). Eller “løb” efter de 10.000 skridt hvis du har et meget stillesiddende arbejde, eller i det hele taget ikke er særlig god til at få dig rørt fysisk hver dag.
    Hvis du samtidig kan få din puls op i det “røde” felt 2-3 gange om ugen i mindst 20 minutter, så har du gjort hvad du kan for at styrke dit immunforsvar gennem motion og fysisk aktivitet.
  7. SPIS SUNDT OG VARIERET!: Din kost har ikke kun betydning for om du kan holde din vægt og får den energi du har brug for. Kosten har også stor betydning for om dit immunforsvar kan fungere optimalt. Ved at spise sundt og varieret, bliver immunforsvaret tilført alle de nødvendige næringsstoffer (proteiner, fedt og kulhydrater) og mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler).
  8. FÅ D-VITAMIN NOK!: D-vitamin har stor betydning for reguleringen af hele dit immunforsvar. Og da vi danskere generelt ligger i underkanten af D-vitamin, er det vigtigt at have fokus på at få nok.
    Den vigtigste kilde til D-vitamin er solens UV-stråler. Sørg derfor for, at få masser af frisk luft og sollys, hvor hele dit ansigt er frit i efterår og vinter.
    I sommerperioden bør du være ude så ofte som muligt, så din krop får masser af mulighed for at danne D-vitamin ved hjælp af solens UV-stråler. Spis desuden fisk flere gange om ugen (fede fisk som fx laks, sild, makrel og ål), samt kød og mejeriprodukter (æg, mælk og ost) er gode kilder til D-vitamin
  9. SOV NOK!: Når du sover restituerer hele din krop og dermed også dit immunforsvar. Så hvis du ikke får søvn nok, så risikerer du at dine “kamptropper” ikke er fuldt udhvilede når de skal bekæmpe indtrængende bakterier og vira.
  10. BLIV VACCINERET MOD INFLUENZA!: Når du bliver vaccineret mod influenza, så får du en effektiv beskyttelse på helt op mod 70-80 % mod at blive ramt af disse vira afhængig af din alder.
    Vaccinationen virker derimod ikke mod den almindelige efterårs- og vintersnue og forkølelse.
    Et rigtigt godt værn mod at din arbejdsplads bliver ramt af influenza i større omfang, opnår I ved at der bliver tilbudt en influenzavacciation som et årligt tilbagevendende tilbud til alle. Selv om det ikke er alle der tager imod tilbuddet, så vil det alligevel have en rigtig effektiv virkning mod at sygdommen går på omgang fra den ene til den anden – måske over flere måneder.

 

Alle disse råd og tips mod influenza og forkølelse er yderst effektive. Vær derfor opmærksom på at leve efter disse få men nemme tips og gode råd. Har du børn, så gør dig selv og dem en tjeneste og sæt dem ind i god hygiejne og disse enkle tips mod influenza og forkølelse. På den måde så viderebringer du vaner om god hygiejne til den næste generation.

Læs mere her om influenzavaccination på jobbet og hånddesinficerende midler til arbejdspladsen og derhjemme.